Mistanken

april 22, 2008

Kort tid efter at Junior havde fået sin diagnose, indkaldte vi til et forældremøde på skolen. Det var ikke alle klassekammeraternes forældre, der kom, men langt hovedparten af de fremmødte udtrykte sympati, for det vi havde været igennem. Nogle af forældrene var lidt bekymrede for, hvad det betød for deres barn, at Junior gik i klassen; om ikke han krævede mange ressourcer?

Jeg tænker lidt på, at de forældre, der ikke kom til mødet, <em>kunne</em> sidde inde med en speciel insiderviden om Juniors diagnose, hvor de så kan have fået den fra. Men min mistanke  – eller paranoia om man vil – bygger på, at nogle af de fraværende forældre sidder i skolebestyrelsen og/eller er venner med nogle, der sidder der, og måske har de af den vej, fået nogle informationer, som vi altså ville have foretrukket at fortælle selv. En fjer kan let blive til frem høns!

Nå, jeg skal ikke gøre mig unødige bekymringer om det. Men jeg HADER sladder!

Leave a Reply