Den Stille Pige & Juniors Verden

I går satte jeg mig for at lære Junior nogle basale sociale færdigheder som at huske at se på den man taler til/med. Junior har en vane med at sidde med ryggen til én og tale. Altså satte jeg mig ned med nogle BIONICLE figurer (hans yndlingslegetøj for tiden), og begyndte at tale - med ryggen til Junior. Bagefter vendte jeg mig om, og spurgte ham om, hvad han havde syntes om, at jeg sad med ryggen til ham og talte til ham. Han kiggede på mig med et stort smil og så også lidt spørgende ud. Dét, jeg havde gjort, havde ikke virket aparte på ham. Så jeg fortalte ham, at man skal huske at se på den man taler til og med, for ellers bliver folk forvirrede. Det forstod han godt.

Her til morgen sad jeg og tjekkede min e-mail, inden jeg skulle følge Junior i skole. Han befandt sig i den ene ende af stuen og jeg i den anden ende. Han så tv og spiste morgenmad. Så sagde jeg: `Vi skal snart afsted, så du må hellere se at få spist færdigt.´ Han svarede ikke. `Hørte du ikke, hvad jeg sagde?´ spurgte jeg ham. `Jo, mor. Jeg hørte dig godt, men du så ikke på mig, så hvordan skulle jeg vide, at det var mig, du talte til? I går sagde du, at man skal se på den man taler til!´ Så kunne jeg ikke lade være med at grine. For han havde jo ret. Jeg havde siddet og kigget ind i computerskærmen, da jeg talte til ham! `Min kloge dreng´, sagde jeg og gik hen og krammede ham. `Du har jo helt ret, Junior. Jeg har lært dig, at man skal se på den man taler til. Og nu glemte jeg, hvad jeg lige har lært dig. Men det er godt, at DU kan huske, hvad jeg har lært dig!´