Time Out

Hvor ofte har jeg ikke set nogle af de mange danske og udenlandske tv-programmer, der handler om umulige børn og deres lige så umulige forældre? `Forældre forfra´ og `SOS barnepigen´ og hvad de ellers hedder. Tv-programmer der viser familiers forvandling fra disharmonisk til harmonisk. Øh ofte… Og hver gang har jeg rystet på hovedet og tænkt noget i stil med: `Nå, så slemt står det da heldigvis ikke til i vores familie.´ (Nej, for vores barn er jo handicappet. De børn man ser i programmerne er ikke handicappede, de er `bare´ blevet dårligt opdraget.)

De redskaber, familierne er blevet udrustet med, har virket. Familierne fungerer tilsyneladende bedre efter at eksperterne har været på banen og har hjulpet med at få ryddet op i uheldige måder at kommunikere på. For det hele handler om kommunikation, og måden man kommunikerer på.

Men tænk nu, hvis eksperterne tog fejl. Det behøver jo ikke at være kommunikationen i familien, den er gal med. Barnet kan jo have et usynligt handicap som fx Aspergers syndrom eller ADHD. Og så hjælper det ikke at dømme `time out´ og sætte barnet i skammekrogen eller på anden måde straffe barnet. Så gør man mere skade end gavn.

Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser skal tackles på en helt anden måde end `normale´ børn. Børn med fx Aspergers kan opføre sig sært og deres adfærd kan virke provokerende, men de provokerer ikke bevidst.

Jeg giver faneme ikke meget for de tv-programmer, der handler om (børne)opdragelse. De tager jo overhovedet ikke højde for, at der findes familier, hvor almindelig pædagogik ikke virker. Jeg tror, at man som forælder kommer til at føle sig endnu mere mislykket, hvis man forsøger sig med nogle af de metoder, der virker på `normale´ børn.

Lad os få nogle tv-programmer, der viser, hvordan man håndterer opdragelsen af et handicappet barn.