Den deprimerede mor

april 22, 2008

Ja, sådan forholder det sig. Jeg har været deprimeret længe. Jeg bringer her et uddrag af en artikel, der meget rammende beskriver, hvordan det er at være mor til et barn med Aspergers syndrom. Det er præcis sådan jeg har det. Artiklen kan læses i sin fulde længde på: <a href=”http://www.aspergerdk.org/grandparents.htm”>AspergerDK</a> .

<em>”Barnets mor ser altid så træt ud. Kan det være årsagen?
Det er nok nærmere en konsekvens. Tænk på, hvordan hendes liv er: Hun skal hele tiden overvåge, hvad der sker omkring hendes barn, bremse alt der kunne medføre en nedsmeltning, hele tiden forudse barnets reaktioner i alle situationer og være klar til at gribe ind med øjebliks varsel, samt vurdere muligheden for at lære barnet lidt om sociale situationer uden at skabe scener - hele dagen, minut for minut, dag for dag. Er det så underligt, at hun ikke altid kan sidde med en kop te og småsludre med dig?

<em>Sandheden er, at flertallet af mødre til Asperger børn kæmper med en depression oveni. Hun vil fremover (efter diagnosen, red.) kunne få mere hjælp, men hun er stadig den, der må håndtere hverdagen med et usædvanligt barn. For mange mødre er det et aldrig afsluttet arbejde, der helt tilsidesætter hendes egne behov. Den fysiske og følelsesmæssige udmattelse kan have en mærkbar effekt på helbreddet og hele familiens velbefindede.

<em>Af den grund har mødre til Aspergerbørn brug for alt den ubetingede støtte, de kan få, både i ord og handling.” </em></em></em>